Kirken er fra begyndelsen af 1100-tallet
Den ældste del af kirken stammer fra først halvdel af 1100-tallet. Før granitkirken blev bygget har der sikkert været en stavkirke eller trækirke, der hvor kirken ligger nu. Kirken er placeret langs med den ældgamle Hærvej. Mange handelsrejsende og pilgrimsvandrere har været på besøg kirken gennem tiderne. I dag er der også mange, der besøger kirken i løbet af året.
Ombygning i 14-1500-tallet
Kirkeskibet og koret er oprindelige bygget med tværbjælker og et fladt loft. Hvælv og tårn og det nuværende våbenhus er tilføjet i perioden fra slutningen af 1400-tallet til ca. 1520erne. I den forbindelse blev de fleste af kirkens kalkmalerier tilføjet af den såkaldte Liljemester, som har stået for bygning af hvælv i ca. 25 kirker i Danmark.
Kirkens døbefont fra 1100-tallet er stor og prægtig i romansk stil med dobbeltløver, hvor man kan se tydelige tegn på vikingetidens kunst. Den regnes for at være en af de fineste granitdøbefonte fra ældste middelalder i Danmark. Den har været med på Danmarksudstilling i London i 1941 og på en udstillingsrække i de største amerikanske byer i 1960-61. Senest var døbefonten udlånt til Vikingeudstillingen ”Hvide Krist” i Paris, Berlin og København i 1992-93.
Gammel kirke med løvetema
Løven er her et symbol på Kristus eller Messias, som er den døbtes frelser og beskytter. I Bibelen er Kristus omtalt som løven af Juda stamme. Løvemotivet går igen på sydmuren og på en tympanon (overligger), som findes udvendigt på tårnets vestmur. Tidligere var den placeret over en nu tilmuret indgang i skibets sydmur.