Turen går på den smukke Hærvej i Nedergårds skov. Forbi nedkastningspladsen; Yvonne.
Byens lokale læge Poul Malmstrøm indkaldte i 2. verdenskrig, raske unge stærke mænd til en ekstra konsultation i hans klinik , hvor Poul erhvervede dem til modstandsbevægelsen. Der var 5 nedkastninger på pladsen. 12 containere ad gangen fyldt med våben, granater, sprængstoffer og ammunition. I løbet af 20 minutter blev containerne tømt og vores lokale Peter Kristensen var manden, der sænkede de tomme containere i Rørbæk sø. Så hvis der er noget, der bobler op i Rørbæk sø, er det ikke Lockness uhyret.
Turen går forbi Sct. Knuds Hellige kilde.
Sagnet beretter at de vejfarende søgte den for at blive helbredt. På den baggrund blev her, for hen ved tusinde år siden, indrettet et gæstgiveri, Nørre Snede Kro. Og samtidig har den hellige kilde givet grundlag for byggeriet af en af Danmarks ældste kirker, Nørre Snede kirke. Turen går også forbi kirken som er opført i 1100 tallet.
Husk mad og drikke på turen, og penge til kaffe eller is ved Rørbæk sø.